Udskriv siden

Spillermøder damehåndbold

Referat fra spillermøde hos damerne 22. juni 2010

Sommertræning
Det blev drøftet om vi skulle mødes til fælles løb i løbet af sommerferien. Det var der ikke opbakning til, så det er op til den enkelte at holde sig i form i juli måned.

Ferie i august
Der er flere spillere der er væk nogle uger i august. Dog ikke flere end at vi kan træne.

Næste sæson
Vi begynder træning igen den 3. august 2010. Der vil blive indkaldt til opstartsmøde, som afholdes ultimo august/primo september.Vi stiller med to seniorhold til vinterturneringen. Det fungerer ikke optimalt med et oldgirls og et seniorhold. Der bliver tale om et hold i serie 2 og et i serie 3.

Forventninger/indstilling til næste sæson. Flere spillere ser frem til at vinde flere kampe. Der var bred enighed om at reglen om, at vi er varme til træningsstart skal håndhæves. Tage vil kræve, at alle løbetræner. Der vil blive mulighed for at løbe forskellige ruter/distancer.

Der var ønske om mere fysisk træning på programmet. Det blev besluttet, at Irene og Majse står for dette på skift. Der vil også være fokus på teknisk træning, men mest i form af løbebaner og ikke så meget faste systemer. De systemer der er indarbejdet, skal selvfølgelig fortsætte og introduceres til nye spillere.

Træningsweeekend
Det blev besluttet, at vi forsøger at holde træningsweekend primo oktober, hvor vi inviterer et hold eller to til træningskampe og ellers bare træner.

Ekstra spilletøj
Vi har fået lov, at bestille 2-3 ekstra sæt spilletøj i store størrelser. Det blev besluttet, at de skal bestilles i XL (hvis samme model som det ”gamle sæt”) og ellers str. XXL (”nye” model). Evt. med nr. 14, 15 og 18 på ryggen.

Roskilde stævne
Afholdes i dagene 18. og 19. september 2010. Vi melder et hold til med overnatning (inkl. middag og fest). Det koster hver spiller kr. 325 for festmenu og fest.

Regina Juul Hansen, 30. juni 2010