Referat 2010.05.10
Til stede: Pia Bagger, Guy Rubaudo, Morten Esmann , Thomas Mortensen og Peder Stig Andersen (referent)
Referat fra 11. marts 2010
Godkendt.
Meddelelser
Buddingehallen har været lukket nogle tirsdage p.g.a. problemet med basketball-stativerne. Den 12. maj burde det være i orden igen.
FIG har haft repræsentantskabsmøde. Vi kunne ikke deltage.
KHF har ligeledes haft årsmøde. Efter sammenslutningen med Sjællands Håndbold Forbund er på plads, arbejdes nu også på en sammenslutning med Bornholm og Lolland.
Fokuspunkter, klubbens værdier
Buchwald har lavet et ”banner”, hvori klublogo, værdiord og ”spiller-figurer” er med til brug for ophængning i klublokalet m.v.
Der købes hvide spilletrøjer (Pia & Guy), hvori ovennævnte indgår. Skal være foran, da nummer skal være på ryggen. Logo kan evt. stå for sig selv.
Når de nye spilletrøjer er i brug, må vi se hvordan det ud. Så tager vi stilling til hvordan det bredes ud i forhold til Årets Spiller, ambassadører, månedens spiller etc.
Håndbold og fodbold
Håndbold
Det går godt med Allan Petersen som ny herretræner. Han har fået sin sag for, men det går fint
Til næste sæson skal der tages stilling til om vi skal tilmelde to herre-seniorhold eller (formentligt) et senior- og et oldboyshold. Vi skal være opmærksomme på, at der ikke ”hænger” seniorspillere, som ikke kan komme på hold.
På damesiden skal også tages stilling til, om det skal være to damesenior eller et senior- og et oldgirls. Dateline for tilmelding er august.
Der skal købes 3 nye sæt tøj til 1. damerne, da de ikke passer ordentligt. Thomas afklarer det med Regina.
Med hensyn til træning skal kun juli måned være træningsfri. Det betyder, at vi skal søge om åbent ultimo juni måned og primo august måned.
Pia sætter nyhed om Årets spiller på hjemmesiden.
Fodbold
Guy og Peder har tjekket boldbanen medio april måned. Der er sendt besked inkl. tegning med angivelse af huller og bare pletter til gartnerne. Konstateres huller skal der videre til gartnerne med det samme – så giv Guy besked.
En karantæne på senior-11 viste sig heldigvis at være en fejl, da DAI tog fejl af to licensnumre.
Dennis har haft spillermøde med seniorerne. Der har været nogle dumme udvisninger, hvorefter han har givet udtryk overfor truppen, at han ikke ønsker at bruge spillere, der får disse udvisninger. Det er åbenbart ingen hold-justits, og spillerne lidt ligeglade under selve kampen.
Vi må som bestyrelse håndhæve vores ret til at tildele yderligere karantæne, hvis DAI har tildelt.
Der er ryddet op i gamle bold, købt nye + hentet brugbare fra rummet på stadion.
Arrangementer:
Håndboldafslutningen gik fantastisk med megen stor tilslutning af ca. 35 til mix-bold. Thomas havde på forhånd lavet praktiske aftaler.
Turen til Berlin blev aflyst p.g.a. for få tilmeldte.
Sommerfesten lørdag den 19. juni.
Guy har kanoerne på plads.
Mødetid på Fik-Ret kl. 15.00, og derefter med bus til Bagsværd Sø. Spisning kl. 18.30 på Fik-Ret, og derefter fodbold kl. 21.00.
Guy reserverer plads på Fik-Ret.
Vi skal sige det til alle holdledere, så det kan komme ud til alle.
Morten laver små flyers, som kan omdeles.
Gladsaxe Dagen bliver den 21. august. Det sædvanlige program + evt. en tillægsaktivitet a la den måltavle vi havde for en del år siden. Også her skal vi ud i god tid og engagere flere til at hjælpe både med aktiviteterne, men også uddeling af flyers etc.
Adgang til skolen i ferier
Ultimo juni og primo august a la pkt. 4 – håndbold.
Økonomi
Oversigt pr. 10. maj omdelt og gennemgået.
På Kløvermarkens Forenede Boldklubbers hjemmeside kan man se, at de har valgt samme løsning med hensyn til krav om tilmelding til betalingsservice. Pia tager kontakt til klubben, for at høre hvordan de tackler, at man ikke kan se hvem der faktisk er tilmeldt betalingsservice før næste gang der er opkrævning. Nogle betaler selv ved overførsel, eller med girokort efter rykker. Beslutningen er, at alle skal være på. Er der nogle der ikke er på, skal de have besked om, at det skal ske næste gang – ellers ud. Hvis nogle har behov for afdragsordning kan de altid kontakte klubben og lave en ordning.
Hjemmeside
Intet
Indkøb af nyt tøj
Det købes nu – se pkt. 3.
Eventuelt
Næste møde bliver 26. august kl. 18.30 hos Morten
Referent: Peder Stig