Til Boldklubben Søborg’s holdledere i fodbold
Tak fordi du valgte at være holdleder. Du er nu med til at sikre, at klubben fortsat kører på skinner. Du er sammen med de andre holdledere i både håndbold og fodbold de mennesker, som i dagligdagen er tættest på klubbens medlemmer. Derfor er du bindeled mellem medlemmerne og bestyrelsen og omvendt.
For at gøre det lidt nemmere for dig at være holdleder, har bestyrelsen udarbejdet disse informationer til dig og de andre holdledere i klubben. Det er gode råd og nyttige oplysninger, som du vil få brug for i dit arbejde som holdleder.
At du nu får denne opgave betyder ikke, at vi nu læner os tilbage, og lader dig løse opgaverne alene. Du er altid velkommen til at kontakte en af bestyrelsens medlemmer, hvis du har spørgsmål:
Brug også klubbens hjemmeside www.boldklubbensoeborg.dkbåde i forhold til de ting, der sker i klubben, resultater og nyheder. Send gerne nyheder til hjemmesiden om dit hold – adressen er boldklubben@hotmail.com
Bestyrelsen:
Formand Guy Rubaudo 40 11 80 51
Sekretær og næstformand Peder Stig Andersen 29 72 91 52
Kasserer Pia Bagger 23 60 94 44
Håndbolddirektør Thomas Mortensen 40 15 37 26
Fodbolddirektør Morten Esmann 20 95 24 21
Det vigtigste navn og telefonnummer er for dig fodbolddirektørens. Det er fodbolddirektøren, du i første omgang skal henvende dig til, hvis du har tvivlsspørgsmål.
Dine opgaver er at sørge for, at alle forhold omkring dit hold fungerer. Det gælder alt lige fra de praktiske ting som til det sociale liv på og omkring holdet.
Du skal ikke løse alle opgaverne selv, men være garant for, at opgaverne bliver løst. Det betyder, at du fra sæsonstart har brug for et overblik over, hvilke opgaver der skal løses.
Derfor har vi forsøgt at skrive en masse spørgsmål og svar op. Det meste ved du sikkert i forvejen, og skulle der mangle noget, så giv os besked så det kan komme med i kommende udgaver af holdlederinformationen.
Det er vigtigt, at du som repræsentant for klubben både overfor spillerne, modstanderne, dommere osv. er godt orienteret om klubben. Læs derfor den lille velkomstskrivelse, som vi sender til alle nye medlemmer. Du finder den på klubbens hjemmeside.
Bestyrelsen ønsker, at klubben fremstår som en sportslig fornuftig klub, og vi beder dig være med til at bevare klubbens gode rygte.
God arbejdslyst – med hilsner fra bestyrelsen.
Maj 2008, PB
Hvem er tilknyttet mit hold ?
Hvis det ikke giver sig selv, vil der ved sæsonstart blive sat navne på de spillere, der tilhører de enkelte hold. Dette sker af trænerne og evt. fodbolddirektøren.
Hvert medlem skal i princippet tilknyttes et hold, men da vi har old boys- og veteranhold, kan et medlem være tilknyttet flere hold.
Imidlertid er det altid seniorholdene, der har fortrinsret til at sætte spillere på holdet, men alle hold skal kunne stilles også med sportsligt udbytte for øje.
Det betyder, at når du starter som holdleder, så bør det være klart, hvem der indgår i bruttotruppen for holdet.
Holdledermøde – hvad er det ?
En gang imellem mødes alle holdledere sammen med fodbolddirektøren, så alt omkring træning osv. kan planlægges.
Du er velkommen til at holde spillermøde med dit hold, men det er altid en god ide at have trænere og fodbolddirektøren med, hvis der skal diskuteres forhold ud over de almindelige ting omkring holdet.
Hvordan får jeg adresse- og telefonliste på mit hold ?
Hvis du har brug for en opdateret liste, så kontakt kassereren. Hvis du har brug for det, kan du også få en liste kun med dine spillere.
Hvem skal have adresseændringer ?
Ændringer i medlemmernes data skal gives til kassereren eller sendes til Boldklubben@hotmail.com
Hvem tager imod nye spillere ?
Det er meget vigtigt, at du som en af klubbens repræsentanter er med til at tage godt imod nye medlemmer. Det gælder både med hensyn til navn osv., men også i forhold til at give oplysninger om klubben videre og i øvrigt med at vise de nye tilrette.
Som oftest vil direktøren eller kassereren tage imod nye spillere, men er ingen af dem til stede, må du meget gerne få vedkommende til at føle sig velkommen.
Hvem melder nye spillere ind ?
Nye medlemmer meldes ind ved henvendelse til fodbolddirektøren. Din opgave er at formidle kontakten fra det nye medlem til fodbolddirektøren, hvis der ikke allerede er kontakt.
Ingen, som ikke er medlem af klubben, må spille på et af klubbens hold. Der skal tillige være betalt kontingent.
Hvornår kan vi spille træningskampe ?
Efter aftale med fodbolddirektøren kan holdet selv arrangere en træningskamp i træningstiden.
Holdet kan også bestille en dommer, som betales af klubben i det omfang der er penge til det. Hvis der skal betales dommer, og direktøren har givet tilsagn om at udgiften dækkes, så læg selv pengene ud (husk at få kvittering) eller giv kassereren besked herom et par dage før.
Hvilke andre arrangementer kan vi deltage i ?
Der inviteres til stævner hos andre klubber i løbet af året. Disse invitationer vil du modtage fra fodbolddirektøren. Det er så din opgave at spørge holdet om de vil deltage. Hvis holdet vil deltage, betales tilmeldingsgebyret af klubben i det omfang, der er penge til det. Tilmelding til stævner sørger fodbolddirektøren for.
Deltagelse i andre klubbers stævner kan ikke ske, hvis klubben selv har et arrangement. Deltagelse i udenlandske stævner kan kun ske efter bestyrelsens beslutning.
Hvem vasker tøjet ?
Hvert hold skal vælge en tøjvasker. Det skal være den samme, der vasker tøjet hele sæsonen.
Dette er selvfølgelig for, at tøjet holdes samlet, men også for at det bliver vasket ens. Af samme grund skal alle trøjer vaskes hvert gang, så tøjet har det samme look.
Hvem udfylder holdkortet ?
Der er dig som holdleder, der udfylder holdkortet. Du skal skrive alle spillere på med korrekt icensnummer og evt. fødselsår. Husk kampens nummer og klubbens navn. Husk at markere anfører og indskiftningsspillere.
Hvor er vanddunkene ?
Lav en aftale med nogle fra holdet, så I altid får vanddunkene fyldt op inden kampen og taget med hjem igen efter kamp.
Hvor er kampbolden ?
Alle hold skal medbringe en brugbar kampbold. Hav den altid liggende sammen med tøjet, og lav en aftale med nogle fra holdet, så I altid husker at få bolden med hjem igen. Skriv klubbens navn på bolden, hvis det ikke står der. Husk også en pumpe.
Hvornår skal vi bruge skiftetrøjer ?
Vi skal skifte trøjefarve, hvis modstanderen spiller i samme farve trøjer som vi og vi spiller på hjemmebane. Tjek derfor en eller på www.infosport.dkvia klubbens hjemmeside www.boldklubbensoeborg.dkhvornår det kan blive aktuelt, og tag overtrækstrøjerne med til den aktuelle kamp. Disse kan selvfølgelig også udlånes til vores modstandere, hvis de har glemt at skifte trøjer.
Hvad skal vi gøre, hvis vi ikke kan stille hold til en kamp ?
Hvis I ikke kan stille hold til en kamp, så kontakter du fodbolddirektøren. Det er en god ide at gennemgå spilleplanen med holdet fra sæsonstart, så det hurtigt kan konstateres, hvis en kamp skal flyttes. Det er meget dyrt at flytte en kamp, så forsøg at undgå dette. Det er ekstremt dyrt at udeblive fra en kamp, så dette skal selvfølgelig undgås.
Hvem sætter net op og tager dem ned igen ?
Det er de enkelte hold, der sætter net og hjørneflag op og tager det ned igen.
Hvordan virker haluret ?
Uret kan i første forsøg virke uoverskueligt. Der gives demonstration af uret inden hver sæsonstart, men et par få greb er i reglen nok til at gennemskue uret.
1. Tryk på ur-symbolet, hvis uret står på dansk tid.
2. Tryk på ”select” og tryk frem til håndbold-symbolet.
3. Tryk ”valid” til det ikke hyler mere.
4. Ved halvleg tryk på ”reset” til det ikke hyler mere.
5. Ved ny kamp start ved 2.
Hvem passer tidtagningsbordet ved Indoor-kampe ?
Til hver hjemmekamp i Indoor-turneringen skal hjemmeholdet stille en tidtager.
Hvad skal vi have styr på inden kampen ?
Holdkortet skal være udfyldt, holdet skal være klar til tiden og alle spillere skal skrives på holdkortet inden kampstart, også selvom vedkommende ikke er kommet til tiden.
Hvornår har vi vagt i klubbaren ?
I hver sæson skal alle medlemmer hjælpe til ved udførelse af praktiske opgaver. F.eks. skal klubbaren passes osv. ved arrangementer.
Hvem har nøgler til skolen og til klubbens skabe ?
Alle holdledere bør have 2 nøgler:
* til hallen, omklædningsrum, rum med køleskabe og toiletter (US-nøgle)
* til skabe, rum med boldvogn og klubrummet (408)
Nøglerne skal afleveres, når du ikke er holdleder mere.
Nøglerne forpligter til at være med til at lukke skolen af, samle bolde osv. ind og låse det inde.
Hvornår skal vi lukke skolen af ?
Sidste hold på skolen skal låse følgende steder:
- til hallen + tjek at dørene fra hallen ud til fodboldbanen er låst
- til omklædningsrum og spillergang (tjek at lys er slukket på toiletterne i omklædningsrum og forgang ind til omklædningsrum)
- toiletter i forhal (tjek at lys er slukket)
- dør til køleskabsrum (tjek at lys er slukket i begge rum)
- tjek at dør ud til slisken til fodboldbanen er smækket
- sluk lyset i forhallen
Hvad gør vi hvis dommeren ikke kommer ?
Alle kampe skal principielt afvikles, men kan der ikke opnås enighed om en dommer, så meddeles dette DAI gennem fodbolddirektøren.
Hvad med holdkortet ?
Ved sæsonstart udleveres holdkort for hele sæsonen. Dommeren tager holdkort med efter kampen.
Hvornår er en spiller ulovlig ?
En spiller er ulovlig, hvis vedkommende har fået karantæne fra forbundet. Hvis der i en kamp er givet bortvisning eller rødt kort har vedkommende automatisk karantæne. Klubben vil få besked på antal dage, som vedkommende er idømt karantæne. Det er ikke en formildende omstændighed, at man ikke vidste at vedkommende var i karantæne, og husk at tjekke antal karantænedage med formanden eller fodbolddirektøren.
Ingen hold må bruge ulovlige spillere, og det betyder i al sin enkelthed, at alle spillere skal være medlem af klubben.
Hvornår kan en spiller ikke deltage i kamp ?
Ud over karantæner kan en spiller ikke deltage i kamp, træning eller lignende hvis vedkommende er i kontingentrestance. Det får du besked på af fodbolddirektøren, og det er din sure pligt som holdleder at være med til at håndhæve dette.
Protester ?
Ved protester i forbindelse med kampafvikling kontaktes fodbolddirektøren.
Turneringsplan ?
Turneringsplan og reglerne for turneringsafviklingen udleveres så snart turneringsplanen foreligger.
Reglerne
Turneringsreglementet for fodboldturneringen er et omfattende værk, som du måske får brug for. For hele tiden at være opdateret med de nyeste regler, har vi lavet en regelsamling, som står i reolen i klubrummet. I de tilfælde hvor du og andre kan være i tvivl om fortolkning af reglerne, så kontakt fodbolddirektøren, som så kan kontakte forbundet.
Klubbens værdier
Som holdleder er du en af klubbens ambassadører også i forhold til forankring af klubbens værdier.
Værdierne er fundamentet for en fortsat god klub. For at give dig en ledetråd om, hvad det betyder, så bringer vi her et udpluk af klubbens værdier (den