Udskriv siden

2 point på kontoen

Af: Irene Lindegaard

Søborg lægger ud med 2 point

Vores herrer fik en god start på 2. halvdel af sæsonen, da de sikrede sig 2 point i dagens kamp mod Nørrebro, der ligger nr. 6 rækken. Det var en kamp skæmmet af mange – mere eller mindre – retfærdige udvisninger, men jeg synes, at herrerne viste god moral og holdt hovedet koldt, så vi undgik dumme udvisninger for brok. De spillede i perioder rigtig flot angrebsspil og viste nogle af de talenter, som spillerne løber rundt med, og jeg håber, at vi vil få meget mere godt håndbold at se i løbet af foråret.
Og pointene, ja de er tiltrængte. Det er endnu ikke muligt at sige, hvordan nedrykningsspillet ser ud, men det er klart, at vi først og fremmest skal væk fra sidstepladsen. Så lad det være en opfordring til alle om at komme og støtte vores herrer, så de kan forblive i serie 2.

Damerne kom ikke kamp i dag, da dagens modstander Dragør har trukket holdet. De spiller første kamp lørdag d. 14/1-2012.

Næste hjemmebanedag er d. 22/1-2012 hvor damerne tager imod VLI kl. 12.50, mens herrerne kl. 14 møder CBS Sport i et bundopgør.

Velkommen til 2. halvdel af håndboldsæsonen.

09.01.2012