Udskriv siden

Ny hjemmeside

Af: Pia Bagger

Så går vi LIVE !

Vi har godt nok glædet os til denne dag, hvor I alle nu kan se klubbens nye hjemmeside. Mange ting er allerede med, men der mangler også rigtig meget. Bestyrelsen har som en start valgt at koncentrere sig om en hensigtsmæssig struktur på siden, så den henvender sig både til nye og nuværende medlemmer. Også sponsorerne skal have en fremtrædende plads og omtale, og alle klubinformationerne skal være et sted. Derfor har det også taget længere tid end forventet, men nu går vi altså live. Så må det justeres i den takt, som tiden tillader det.

Bestyrelsen håber, medlemmer på sigt vil bidrage med indlæg og også ris og ros og specielt idéer til, hvad de næste tiltag skal være. Bestyrelsen har selvfølgelig selv nogle planer, og i flæng skal blot nævnes: indmeldelse og PBS tilmelding elektronisk direkte fra hjemmesiden, alle Søbe-år skal lægges over, billedarkiv, medlemsområde specielt for holdenes informationer osv.
Nu må vi se, hvor hurtigt arbejdet skrider frem - men hjælp os og vær med til at gøre hjemmesiden levende ved at sende dit bidrag til: boldklubben@hotmail.com.

God fornøjelse

Jette Paag & Pia Bagger
Webmaster   (lærling)

31.03.2008