Udskriv siden

Klubtur Berlin

Af: Pia Bagger

Fra onsdag den 12. maj kl. 14.00 til søndag den 16. maj kl. eftermiddag/aften tager vi igen på klubtur til Berlin. Turen er for alle klubbens medlemmer, dvs. herrehåndbold, damehåndbold, fodbold og passive medlemmer, og vi spiller kampe mod klubbens venskabsforeninger i det omfang, der er spillere nok med på turen. Ud over kampe i fodbold og håndbold er der rig lejlighed til at se på en af Europas mere spændende byer. Der er kultur, så det batter både hvad angår historien og menneskene i byen. Der er en puls, der banker lidt hurtigere end i så mange andre byer. Tag med og lær andre fra klubben af kende, når vi enten tager på rundtur i Berlin eller mødes på caféen rundt om hjørnet efter en lang dag i storbyen.

Vi skal igen bo på Hotel Berolina, som ligger lige overfor Charlottenburg S-Bahn. Herfra tager det omkring 10 min. at komme ind til de kendte gader. Hotellet er et 2-stjernet hotel, hvilket betyder toilet og bad på gangen.

Vi regner med at der igen i år kommer så mange tilmeldte, så vi kan leje en bus og køre derned. Det vil I høre meget mere om efter tilmeldingsfristen, som er absolut senest 15. marts 2010 sammen med 
betaling af depositum på 500 kr. resten af betalingen bliver opkrævet over PBS 1. maj 2010. Vi håber, at vi kan holde turen på 1.400 kr., men også mere om det, når tilmeldingerne er strømmet ind. Din tilmelding er bindende - det betyder, at dit depositum under alle omstændigheder er tabt, hvis du melder fra. Hvis du melder fra efter tilmeldingsfristen (dvs. 15. marts 2010), så hæfter du for hele betalingen med mindre du/vi kan få solgt turen til et andet medlem. Bare lige så betingelserne er fortalt ;-)

Meget mere kan der sagtens skrives om turen til Berlin, men kig ind på hjemmesiden under menupunkt "Om klubben" i stedet for, så kan du læse om de sidste års klubture.

Husk tilmelding senest 15. marts 2010.

03.02.2010