Udskriv siden

Nyt Buddingehallen

Af: Pia Bagger

Vi har nu fået en forventet tidsplan for gulvarbejdet i Buddingehallen. Arbejdet begynder torsdag den 4.11.2010 og det forventes at være færdigt til ibrugtagning den 23.11.2010 om eftermiddagen. Det er en ugesenere end oprindeligt meddelt fra kommunens side, og det skyldes, at der skal lægges et helt nyt gulv.
Det nye gulv bliver et syntetisk sportsgulv, som egner sig til alle idrætsgrene. Da Buddingehallen jo huser flere idrætsgrene, har der været store overvejelser, så det kunne sikres, at gulvet kan fungere både hvad angår stødabsorbering og affjedring. Det nye gulv lægges ovenpå det eksisterende. Gulvet er valgt, så det fremover er rustet bedre til evt. vandindtrængen på gulvet. Der er tillige store økonomiske fordele ved dette gulv, da det ikke skal slibes og lakeres.

I samme omgang har kommunens ejendomsafdeling været så forudseende, at de samtidig ændrer på trinhøjden på øverste trin på trapperne fra boldhallen ud til boldbanen. Det betyder, at det er større mængder af vand, der skal til, hvis der skal komme  en oversvømmelse i hallen igen. Der er også et dræn, der er brudt sammen og det bliver selvfølgelig også lavet. Hertil er der også vand i bøsningerne og det er simpelthen grundvand, der er trængt op. Det bliver også fjernet og det sikres, at det ikke sker mere.

Alt dette betyder, at vi snart kan vende hjem igen!

02.11.2010