Det sker i maj & juni 2008
Af: Pia Bagger
Lidt forsinket kan man jo altid blive ...
og derfor et månedsnyt for maj endnu ikke skrevet, men det vil vi råde bod på og bringer samtidig månedsnyt for juni også.
Masser af nyheder
Den flittige bruger af hjemmesiden har opdaget, at der med jævne mellemrum kommer nyt på siden. Har du en nyhed, så send den til boldklubben@hotmail.com.
Her en kort opremsning af nyhederne siden sidst - resten kan læses på hjemmesiden:
- Damesenior 1 i håndbold må med et nederlag på 15-17 til KSG rykke ned i serie 2.
- Fra 15. april 2008 og 3 år frem har klubben indgået aftale med ”Solai Gulvservice”. Aftalen betyder, at 1. seniorholdet får flot nyt kamptøj med det nye logo på brystet. Velkommen til ”Solai Gulvservice” og dermed også til Svend Ole Hansen, som nås på 44 84 55 45.
- Onsdag den 11. juni byder vi velkommen til den nye sponsor ved et lille arrangement på Buddinge Lane.
- Håndboldafslutningen bød ikke på de helt store overraskelser, og her skal kun nævnes, at Henric Schwarz blev årets herrespiller og Betina Skovby årets damespiller. Overtrådt gik til Jesper Buck.
- Klubturen til Berlin var meget hyggelig og oplevelsesrig og med en eftertrykkelig sejr fik holdet sat dem på plads.
- Bestyrelsen har besluttet at klubben betaler deltagergebyret, hvis du løber i en af klubbens kamptrøjer til Gladsaxeløbet lørdag den 8. juni.
- Så er datoen for klubfesten også fastlagt - det bliver lørdag den 16. august 2008 og det er noget med kanotur, kaffe, kage og kongespil - det hele ved Bagsværd Sø og med spisning om aftenen på Restaurant Fik-Ret. Der er fælles bustransport til og fra søen.
- Bestyrelsen har holdt bestyrelsesdag, hvor hovedemnet var "Rekruttering af medlemmer og markedsføring af klubben". En strategi er lagt og I vil om kort tid blive orienteret nærmere på hjemmesiden om, hvilke muligheder I som medlemmer har for at gøre opmærksom på lige netop de tilbud, som vi har. Strategien indeholder også nye tilbud via hjemmesiden f.eks. automatisk, elektronisk udsendelse af nyheder og et slags medlemsforum for de enkelte hold.

Efterlysning
Et par medlemmer som kan vaske gulv og nogle andre, der kan sådan noget med at sætte opslagstavler op i klubrummet.
Kontakt Pia B på Boldklubben@hotmail.com eller på 39 67 20 95 og lad os aftale de nærmere betingelser. Der er ikke tale om hverken løn eller varig beskæftigelse - det handler om måske 2 timer - alt efter hvor hurtig, du er - og så finder vi nogle andre næste gang.
Sporten kort
Fodbold
Senior 11: nr. 7 af 11 hold
Senior 7: nr. 10 af 12 hold
Oldboys: nr. 6 af 8 hold
Veteran: nr. 7 af 10 hold
Håndbold, sommerturnering
Damer: nr. 2 af 6 hold
Herrer: nr. 5 af 6 hold
Husk at melde dig til PBS - hilsner Pia B.
27.05.2008